23. august 2024

Ferieloven forklaret: Håndtering af restferie på arbejdspladsen

 

Restferie er ikke blot fridage fra sit arbejde, men en god mulighed for at lade batterierne op igen. Ved at udnytte sin restferie kan man styrke sit mentale velbefindende og få forøget energi og engagement, når man vender tilbage til arbejdspladsen. Men for mange kan det være udfordrende at planlægge sin restferie med deres arbejdsgivere. Vi vil udfolde, hvilke ferieregler, der er gældende, hvordan man kommunikerer med sin arbejdsgiver omkring planlægningen og hvordan man får mest muligt udbytte af sin restferie.

 

 

Ferieloven og de mange regler - Hvad er nyt og hvad gælder fortsat?

 

Selvom der er kommet en ny ferielov, er der stadig mange af de gamle regler, som gør sig gældende. Derfor kommer der herunder et overblik over, hvilke nye elementer der er i ferieloven, og hvilke ting der er som de altid har været.

 

 

Hvilke regler gælder fortsat i ferieloven?

 

Stadig ret til 5 ugers ferie

·   Mængden af ferie man har ret til, er fuldkommen den samme i den nye ferielov. Således optjener man stadig 2,08 feriedage pr. måned, hvilket svarer til 25 feriedage/5 uger over et helt år. 

 

Stadig ret til 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj - 30. september (hovedferien)

·        Ligesom før, har man stadig ret til tre ugers sammenhængende ferie, også kaldet hovedferie, i sommerperioden.

 

Uændrede varslingsregler

·        Varslingsreglerne er ligeledes de samme som i den gamle ferielov. Her gælder det, at hovedferien skal varsles minimum tre måneder før den skal afholdes, mens den øvrige ferie skal varsles minimum en måned før.

 

Uændret ferietillæg

·        Ferietillægget på 1 procent er stadig det samme i den nye ferielov, omend den stadig kan være højere i de lokale overenskomster. Dog skal det nævnes, at i den nye ferielov har arbejdsgiverne fået to forskellige måder at udbetale ferietillægget på. Enten kan det udbetales sammen med ferieafholdensen, men det kan også udbetales i to rater i hhv. maj og august.

 

 

Hvad er de nye regler i ferieloven?

 

Optjenings-måde

·        Måden man optjener ferie på, er markant anderledes. I stedet for at optjene sin ferie forskudt, optjener man nu løbende. Altså kan man afholde betalt ferie allerede måneden efter man har optjent den. Samtidig er optjeningsperioden (ferieåret) blev ændret. Det følger nemlig ikke længere kalenderåret, men er blevet forskudt med fire måneder, så man undgår at starte fra 0 hvert år. Ferieåret er således fra 1. september - 31. august.

 

Afholdelses-periode

·        Men den periode hvori man kan afholde sin optjente ferie, er også ændret. Før skulle ferien afholdes i en periode over 12 måneder mellem 1. maj og 30. april. Det er nu ændret, således at det går fra 1.september til 31. december året efter. Altså en periode på 16 måneder. 

 

Overførsel og udbetaling af ferie

·        Med ferieloven kommer også muligheden for overførsel og udbetaling af ferie ud over 4 uger. Der tre muligheder for dette.

 

1) Når optjeningsperioden (ferieåret) er udløbet, kan lønmodtager og arbejdsgiver aftale, at den optjente ferie ud over 4 uger udbetales, inden ferieafholdelsesperiodens udløb. 

2) Lønmodtager og arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 4 uger overføres til følgende ferieafholdelsesperiode. 

3) Efter ferieafholdelsesperiodens udløb, udbetales optjent ferie ud over 4 uger til lønmodtager.

 

 

Kommunikation er nøglen

 

En klar kommunikation er afgørende, når det handler om at planlægge restferie med sin arbejdsplads. Det er derfor vigtigt, at man indleder samtalen med sin leder, så hurtigt man kan. Af samme årsag er det vigtigt, at man hurtigt overvejer, hvilke feriebehov man har, og hvilke tidspunkter, din ferieperiode kan lægges. For at lette planlægningen og kommunikationen med din arbjedsplads er det en fordel, at disse tidspunkter er fleksible. Samtidig er det hensigtsmæssigt, at man som medarbejder har sat sig ind i arbejdspladsens krav og retningslinjer for ferieanmodninger og ferieplanlægning.

 

 

Maksimér dit udbytte af restferie

 

Når man holder ferie, er det vigtigt at bruge tiden på noget man holder af, for at lade batterierne op. For at maksimere sit udbytte af restferien, handler det derfor om at bruge tiden på meningsfulde øjeblikke. Her får du nogle tips til planlægningen af din restferie:

 

  • Planlæg din ferie omhyggeligt
  • Sørg for at variere valget af aktiviteter
  • Prioritér dig selv og hav fokus på dit mentale velvære
  • Brug tid med dem, du holder af
  • Anvend tiden til at overveje dine mål - både personligt og professionelt

 

Læs også vores trin-for-trin guide til work life balance

 

Hos Timegrip hjælper vi dig med at få overblik over ferie og regler. Kontakt os i dag for en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Lad os finde den rette løsning til dig

Det hele starter med at forstå dine behov – og dit mål. Vores team af specialister er klar til at lytte.

brandmark