eNPS

Dybdegående forklaring

eNPS stammer fra det velkendte NPS-koncept (Net Promoter Score), som oprindeligt blev brugt til at måle kundeloyalitet. I HR-sammenhæng måler eNPS, i hvor høj grad medarbejdere vil anbefale deres arbejdsplads til andre – et simpelt, men effektivt mål for tilfredshed og tilknytning.

• Medarbejdere besvarer typisk ét centralt spørgsmål: “Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale din arbejdsplads til en ven eller kollega?”
• Besvarelserne inddeles i tre kategorier: Promoters (9-10), Passives (7-8) og Detractors (0-6).
• eNPS beregnes som andelen af Promoters minus andelen af Detractors, hvilket giver en score mellem -100 og +100.
• En positiv score indikerer, at flere medarbejdere taler positivt end negativt om arbejdspladsen.

eNPS anvendes ofte i samspil med workforce management (WFM) og HR-analyser, fordi det giver en hurtig indikator på medarbejdertrivsel. Ved at kombinere eNPS med data om fx vagtplanlægning, fravær og performance kan HR få et mere nuanceret billede af, hvordan arbejdsforhold, ledelse og planlægningspraksis påvirker medarbejderoplevelsen. Når WFM-data og eNPS målinger analyseres sammen, bliver det lettere at finde mønstre – eksempelvis om bestemte afdelinger eller tidspunkter med høj belastning hænger sammen med lavere medarbejderloyalitet.

Praktiske anvendelser

I praksis anvendes eNPS som et hurtigt temperaturtjek på medarbejdernes tilfredshed. Mange virksomheder gennemfører en eNPS-undersøgelse kvartalsvist eller halvårligt for at følge udviklingen over tid og opdage ændringer, før de bliver til store udfordringer.

• Ledelsen kan bruge resultaterne til at identificere afdelinger med lav trivsel og iværksætte konkrete forbedringstiltag – fx bedre vagtplanlægning eller medarbejdersamtaler.
• HR kan kombinere eNPS-resultater med WFM-data for at undersøge sammenhænge mellem medarbejderengagement og faktorer som fleksibilitet, arbejdstid og overtid.
• Kommunikation af eNPS-resultater til medarbejdere skaber gennemsigtighed og understøtter en kultur, hvor feedback tages seriøst.

Ved at gøre eNPS til en fast del af workforce management-processen sikres løbende måling af trivsel og loyalitet, hvilket styrker beslutningsgrundlaget ved både planlægning og strategiudvikling.

Fordele og ulemper

eNPS er populært, fordi det er enkelt og nemt at kommunikere – både til ledelse og medarbejdere. En høj score viser, at medarbejdere føler sig engagerede, mens en lav score kan være et tidligt advarselssignal.

• Fordele:
  • Let at implementere og forstå for hele organisationen.
  • Hurtige resultater, der kan benchmarkes over tid.
  • Kan kobles med WFM-data for at skabe en mere helhedsorienteret indsigt i trivsel og arbejdsforhold.
• Udfordringer:
  • Den enkle model giver ikke dyb indsigt i årsagerne bag resultatet og bør derfor suppleres med kvalitative tiltag som medarbejderinterviews.
  • Hyppige målinger kræver tydelig kommunikation, så medarbejderne oplever, at deres feedback fører til handling.

Samlet set er eNPS et værdifuldt styringsværktøj inden for workforce management, fordi det hjælper virksomheder med at koble medarbejdertrivsel til operationelle data og skabe et mere bæredygtigt arbejdsmiljø over tid.