6. oktober 2025

Feriefridagsregler

Feriefridagsregler beskriver de regler, der gælder for optjening, afholdelse og udbetaling af feriefridage, som typisk er fridage ud over den lovpligtige ferie. Begrebet dækker over virksomhedens praksis eller overenskomstbetingede aftaler om medarbejderes ret til betalt eller ubetalt fri.

Dybdegående forklaring

Feriefridagsregler udgør et centralt område inden for personale- og tidsstyring, fordi de fastlægger, hvordan ekstra fridage – ofte kaldet den 6. ferieuge – håndteres. Det er ikke et lovkrav, men derimod et aftalebaseret gode, der typisk følger af overenskomst eller individuelle medarbejderaftaler. Feriefridage adskiller sig fra den lovpligtige ferie efter ferieloven, da de er aftalt mellem arbejdsgiver og medarbejder og kan give større fleksibilitet i planlægning af frihed. For virksomheder betyder feriefridagsregler et behov for klare interne procedurer, så administrationen bliver retfærdig og effektiv. De skal sikre, at medarbejderne ved, hvordan de optjener og bruger dagene, og hvordan restdage håndteres – særligt ved fratrædelser. Eksempler på centrale aspekter ved feriefridagsregler:

  • Optjening: Ofte optjenes 5 feriefridage pr. ferieår, proportionalt med ansættelsestid.
  • Afholdelse: Reglerne fastlægger, hvornår dagene kan tages – som udgangspunkt i samråd med leder eller HR.
  • Udbetaling: Ikke-afholdte dage kan i nogle tilfælde udbetales, afhængig af aftale eller overenskomst.
  • Gyldighed: Feriefridage kan i nogen virksomheder bortfalde, hvis de ikke bruges inden for et bestemt tidsrum.

I en større organisatorisk kontekst er feriefridagsregler også et redskab til at øge medarbejdertilfredshed og fastholdelse. Når medarbejdere oplever klarhed om deres rettigheder, skaber det tillid og reducerer administrative misforståelser. For HR-afdelinger og ledere er det derfor vigtigt at have gennemsigtige, dokumenterede processer omkring feriefridage.

Praktiske anvendelser

I praksis bliver feriefridagsregler implementeret gennem virksomhedens personalehåndbog, HR-systemer eller digitale værktøjer som Timegrip. Det sikrer, at både ledere og medarbejdere har adgang til aktuelle data om optjening og forbrug. Når reglerne anvendes korrekt, kan virksomheden undgå fejl i lønbehandling og uens håndtering mellem medarbejdere. Typisk anvender arbejdsgivere et digitalt planlægningssystem, der kobler arbejdstid, feriesaldi og feriefridage, så alt registreres automatisk. Et praktisk eksempel kan være, at en medarbejder, der har arbejdet et halvt år, automatisk optjener 2,5 feriefridage, som vises i hans eller hendes tidsregistrering. Når medarbejderen anmoder om at bruge en feriefridag, kan lederen godkende anmodningen direkte i systemet – hvorefter saldoen automatisk opdateres. Desuden kan systemer som Timegrip:

  • Give et samlet overblik over ferie, fridage og arbejdstimer på tværs af afdelinger.
  • Automatisk beregne optjening ud fra ansættelsesperiode og kontrakt.
  • Forenkle rapportering til lønafdelinger og undgå manuelle fejl.

  Ved klar kommunikation og nem adgang til feriefridagsoplysninger opnår både ledelse og medarbejdere større kontrol og gennemsigtighed. Det gør ferieplanlægning mere effektiv og reducerer konflikter om afholdelsestidspunkter.

Timegrip yder ikke juridisk rådgivning. Indholdet her er vejledende og baseret på vores tekniske indsigt i workforce management samt mange års praktisk erfaring fra implementeringer hos nordiske virksomheder. Regler og fortolkninger kan ændre sig og varierer efter overenskomster og lokale forhold. Verificér altid løsninger og beslutninger i forhold til gældende lovgivning, jeres egne aftaler og – om nødvendigt – jeres juridiske rådgiver.

Lad os finde den rette løsning til dig

Det hele starter med at forstå dine behov – og dit mål. Vores team af specialister er klar til at lytte.

brandmark